Pickleball farvel 230629
previous arrow
next arrow

Velkommen til Modne Motionister

Du får lyst til motion i MoMo

Vi tilbyder mange slags motion, og uanset hvad du deltager i, er du med i vores hyggelige fællesskab, og gør kun det, du vil.
Vi ønsker, at alle bevæger sig, som de kan, og har glæde af motion.

Generalforsamling i Modne Motionister

Tirsdag den 3. marts 2026 kl. 16.30-18.30 i Rådhushallen, Gentofte Rådhus

 

 

Dagsorden:
 
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens/formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet
4. Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår
5. Vedtagelse af indmeldelsesgebyr og kontingent for det kommende kalenderår
Bestyrelsen foreslår, at indmeldelsesgebyret fastholdes uændret på 0 kr. 
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 100 kr. pr. måned, og med juli måned som kontingentfri.
6. Indkomne forslag
Indkomne forslag, herunder bestyrelsens forslag vedr. Strandlund, udsendes jf. vedtægterne 7 dage før generalforsamlingen.
7. Valg af bestyrelse
Følgende er på valg:
Margot Gunzenhauser, Torben Andersen og Elisa Graae. Alle er villige til genvalg.
8. Valg af bestyrelsessuppleanter
Der skal vælges en bestyrelsessuppleant, idet Cheri Christensen er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jesper Ploug Mehlsen.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
Karl Gaub er på valg som revisor.
(Der er ikke valg til revisorsuppleant).
10. Eventuelt
Forslag til behandling på generalforsamlingen sendes til momo@modnemotionister.dk senest 17. februar 2026.
 
Tilmelding til generalforsamlingen under Arrangementer eller  nederst på siden 
 
Af hensyn til registrering på mødet bedes hvert medlem kun bestille sin egen billet.

Meld dig ind i MoMo

Det koster 100 kr. om måneden at være medlem. Der er ingen bindingsperiode, du kan træne på egen hånd i vores lokaler, i de mange timer, de ikke er optaget af hold, og du kan deltage på hold, hvor der er ledige pladser. 

Meld dig til hold

Du kan både motionere på egen hånd, eller på ét af vores mange indendørs og udendørs hold. Vi prioriterer holdmotion højt. Du kan tilmelde dig til de hold du vil, og det koster ikke noget – ud over det faste månedlige kontingent. 

Tilmelding til hold
Du kan som medlem tilmelde dig alle hold, enten som deltager eller på venteliste.
Det fremgår ved hvert enkelt hold, om der er ledige pladser, og hvor mange der er på venteliste, hvis holdet er overtegnet.
Der er som regel ledige pladser på selvtræning, udendørs motion og nogle boldspilshold. De fleste gymnastikhold og cirkeltræningshold er fyldt op kort efter sæsonstart.

Gentilmelding ved sæsonstart
Ved sæsonstart skal alle medlemmer gentilmelde sig til hold.
Medlemmer, der var tilmeldt holdet den foregående sæson, har tre dage med fortrinsret. Medlemmer på foregående sæsons venteliste har ikke denne fortrinsret.
Efter tre dage, og resten af sæsonen kan alle medlemmer tilmelde sig, hold med ledige pladser.

Vi mødes

MoMo giver dig ikke kun motion. I løbet af året mødes vi også til sommerfest, gløggkomsammen, generalforsamling, foredrag, hjertestarterkursus, personlig test mm

Arrangementer

Billetter

Scroll to Top