De frivillige er rygraden i MoMo

Takket være vores mange frivillige, kan vi tilbyde mange slags holdmotion, vi kan træffe hinanden til særlige arrangementer og lejligheder, og vi kan sikre at foreningen drives effektivt og udvikler sig. Alle opgaver i MoMo løses af frivillige, og vi er heldigvis mange, der bidrager til den gode sag. Uden frivillige var der ikke noget MoMo – måske et skelet; men intet hjerte, ingen muskler og ingen hjerne.

Vil du være frivillig i MoMo?

MoMo har altid brug for flere frivillige. Vi mangler holdinstruktører indenfor alle former for
funktionsbevarende motion, vi mangler et lille hold af ”handymen”, vores kommunikationsopgaver må gerne blive delt mellem flere. Uanset hvem du er, og hvad du kan, har vi en opgave til dig, hvis du gerne vil være med.
Som frivillig kan du få kurser og uddannelse, som MoMo sørger for, og som ny frivillig bliver du under alle omstændigheder hjulpet i gang som ”føl” hos en mere erfaren.